Flere af de smukke gamle røde pavilloner er omdannet til moderne boliger, herunder de fire pavilloner, der udgør andelsforeningen Egeskoven-Hald Ege.

Disse fire pavilloner blev revet ned og genopført med bevarelse af bygningernes særpræg med den svensk-røde træbeklædning og listetækket tagpap. Arkitekturen bevares samtidig med, at der opnåedes moderne funktionelle boliger. Boligerne er beliggende i den sydvestlige del af bebyggelsen og er direkte grænsende op til den store fredede Egeskov.

Historisk fortid og nutidig byggeteknik danner her rammerne om 20 spændende boliger.

Andelsboligforeningen Egeskoven består af 4 nyopførte bygningsenheder fra 2004, hver indeholdende 5 andelsboliger af forskellig størrelse. I hver beboelsesenhed er der 2 boliger på 96 m2 (type 1 boliger) og 2 boliger på 100 m2 (type 2 boliger)samt I bolig på 101 m2 (type 3 boliger).

I forbindelse med hver beboelsesenhed er der en fritliggende sidebygning, hvor hver andel har sit eget redskabs-/depotrum, ligesom der er et fælles depotrum til affaldscontainere m.v. Sidebygningen er opført i samme stil som den øvrige bebyggelse.

Andelshaverne har ret til benyttelse af et fælles P-område. Der er i 2007 opført en carport med tilhørende skur pr. andel. Der henstilles til, at de asfalterede veje holdes fri for parkerede biler, da de alle er brandveje.

Foreningen er i sameje med Boligselskabet Sct. Jørgen indehaver af et selskabslokale med plads til ca. 60 gæster. Der er service, borde og stole samt integreret køkken i lokalet. Lokalet kan lejes ved henvendelse til bestyrelsen.

Seneste kapitel i historien skete den 20. juni 2002, hvor Viborg Byråd vedtog lokalplan nr. 99 B, der gav mulighed for omdannelse af institutionsområde til boligområde. Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at ombygning og vedligehold skal tage udgangspunkt i områdets særlige arkitektur, således at den oprindelige byggestil videreføres.

Inden Viborg Amt i 1980 overtog hele området til social- og sundhedsformål har lejren i forbindelse med 2. Verdenskrig været benyttet af den tyske værnemagt som lazaret- og flygtningelejr, ligesom den i 1945-1948 har været brugt til husning af europæiske flygtninge.

De fleste af pavillonerne blev bygget i 1917. Lejren omtaltes i et gammelt tidsskrift som "Lazaretlejren ved Hald" for syge Tyske og Østrig-ungarske inter­nerede krigsfanger. Udgifterne blev afholdt af Krigs­ministeriet". I 1920 forlod de sidste soldater fra I. Verdenskrig området og lejren stod tom indtil 1922, hvor Dansk Røde Kors overtog stedet og omdøbte lejren til "Folkekuranstalten ved Hald", hvor der hovedsageligt blev behandlet gigt- og nerve­patienter.